INVOLVED IN A CAR ACCIDENT !

“Det sker altid for alle andre” siger man “Jeg kører altid ansvarligt og efter færdselsreglerne” Sådan tænker rigtig mange billister inklusivt mig selv, lige indtil forrige uge hvor en bilist kørte op i røven på mig. Jeg havde lige hentet min værtsdreng fra skole ved en 15:00 tiden og vi var på vej til svømning, Jeg lod mærke til, at bilen i vejbanen ved siden af mig begyndte at bremse op, på trods af der intet lyskryds var, og opdagede kort efter, at det var fordi han holdte tilbage for mennekser som var i færd med at krydse den store vej, så jeg gjorde selvfølgelig det samme, men det gjorde bilen bag mig ikke..
Derimod fik hun formået at kører direkte op i røven på mig. Jeg var helt ude af den og sad bare og stirrede ud i luften, hvor efter jeg fik taget mig sammen og spurgt om min værtsdreng som sad på bagsædet var okay. Vi fik begge kørt ind til siden og steg begge ud af hver vores bil. Hun kom løbende hen til mig og spurgte om jeg og min dreng var okay og undskyldte jeg ved ikke hvor mange gange, hvorefter hun forklarede mig at hendes bremse i bilen ikke virkede særlig godt…! Jeg fik tjekket bagdelen af bilen som heldigvis ikke havde fået nogen bule, og kvinden -som var mexicaner- begyndte at velsigne mig og min værtsdreng på spansk, mens hun sagde alt nok skulle gå da Gud var på hendes side. Jeg fik taget et billede af hendes nummerplade in case, der rent faktisk var skader på bilen og hun spurgte om jeg ville have hendes telefon nr. Jeg takkede ja tak, da jeg troede hun mente, hvis nu jeg skulle ringe og have hendes forsikringsoplysningen men nej. I stedet siger hun “Here’s my phone number, maybe we can grab a cup off coffee sometime” !! Sorry, but you just bumped my car, so I don’t think so! Tænkte jeg.Det var det mærkeligste nogensinde. Jeg var fuldstændig chokeret og skræmt af hvad der lige var sket, samtidig med jeg var ovenud taknemmelig og lykkelig over der intet var sket, hverken med bilen eller med min værtsdreng og jeg. Det kunne nemt været gået gruelig galt, og thank God, det ikke gjorde det.
Godt nok tog det mig alligevel et par dage at komme over, og til svømning lige efter uheldet var det også så godt som umuligt at holde tårerne tilbage. Patrick, min værtsdreng, tog det helt fint og blev ved med at spørge mig hvorfor jeg græd, som om det kom bag på ham jeg var ked af det, samtidig med han fortalte hans svømme buddies og deres forældre, at han lige havde været i en car crash. Akavet? Det tror jeg vidst nok.
Heldigvis er alt godt nu. Vi er alle kommet videre efter uheldet, og nej jeg har bestemt ikke tænkt mig at ringe tilbage til den Mexicanske kvinde, for at have kaffe med hende, hvis nogen skulle være i tvivl…lol